Den rigtige kandidat
En succesfuld rekruttering af din kommende sælger eller salgschef kan være helt afgørende for din virksomheds udvikling.
I PERFORMO kan vi have hang til sportsmetaforer, og derfor ser vi sælgeren som angriber på dit fodboldhold. Det er holdet der skaber succesen, men angriberen der scorer målene – og
selv det bedste hold vinder ikke, hvis der ikke bliver scoret mål.
Mere end ti års erfaring med rekruttering og headhunting
PERFORMO hjælper med at finde den rigtige kandidat – vi har mere end ti års erfaring med rekruttering og headhunting.
Før vi starter processen, tager vi en grundig snak med dig, så vi kender dine og din virksomheds specielle behov. Disse ting vil vi nok udfordre dig på. Sådan lærer vi dig at kende som chef, og vi får det nødvendige indtryk af dig og virksomheden, mens vi lytter og observerer.
Derefter lægger PERFORMO en plan for ansættelsen af din nye sælger: Vi sætter annoncen op, implementerer kampagnen, tager mod alle ansøgninger, grovsorterer, finsorterer, tester, tager samtaler – og så præsenterer vi dig for top 2 eller 3.
Selve rekrutteringen er en grundig proces fra start til slut. Vi går i gang på egen hånd, men når den endelige kandidat skal udvælges, er du naturligvis med.
Kontakt os bare
Kandidaten er ”vores” de første tre måneder
Når kandidaten starter hos dig, følger vi med på sidelinjen. Kandidaten er ”vores” de første tre måneder, dvs vi følger og vurderer kandidaten og tager et par salgsmøder sammen med vedkommende undervejs. Vi foreslår altid, at vi er en del af dit salgsteam – gerne 2 dage over en 14-dages-periode gennem hele forløbet.
Det sker altid efter aftale med dig og koster ikke ekstra. Vi hjælper også med at sætte mål, styre adfærd og rutiner, som vi VED understøtter succesen ved en ansættelse.
I ansættelsen af din nye sælger inkluderer PERFORMO efterfølgende samkørsel, månedlig evaluering de første 6 måneder via møder eller telefonsamtaler samt masser af tips og tricks til såvel sælger som chef. På den måde hjælper vi dig og din nye sælger til en rigtig god start.
Er du blevet nysgerrig?
Så ring til Claus på 60939282 og få en snak om, hvordan vi med den rette person i spidsen skaber mersalg i din virksomhed.